ugen der gik

så gik endnu en uge.. og den gik ALT for stærkt skal der lige siges!
jeg lagde ud med at sore 12 i 'at' i mandags, så der var stilen ligesom lagt. så tog jeg ellers afsted til vejle, hvor jeg tilbragte tid med lolle indtil torsdag. det var mega hyggeligt. jeg gik hjemme og gjorde rent, mens hun var på arbejde, vi holdt en bette fest (som jeg vist ikke lige håndterede very well) og ja.. vi havde det bare pisse nice. selvom jeg elsker at være hjemme, så har jeg heller intet imod at tilbringe tid i den anden ende af landet, såfremt det er i godt selskab. og det var det helt bestemt. det var også super lækkert at få den der feeling af at bo uden sine forældre.. det glæder jeg mig sgu til. til at jeg selv kan indrette mine rum, til jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil rydde op og til jeg kun skal rydde op efter mig selv! det virker pludselig meget mere voerskueligt at få stablet sit eget liv på benene, end det tidligere har gjort.

efter nogle yderst appetitlige dage hos lolle tog jeg hjem til min bedre halvdel : nicolai.
hver dag med ham bliver stadig bedre og bedre, fordi vi udforsker nye sider af hinanden, rykker vores grænser på alle tænkelige måder og får nye oplevelser sammen. hver gang han viser en ny side af ham selv til mig, elsker jeg ham højere. hver gang han kysser mig vokser mit hjerte en størrelse. hver gang jeg vågner op sammen med ham. værdsætter jeg hele tilværelsen en smule mere. jeg kan ikke forestille mig, at jeg en dag skulle gå hen og miste ham. så det vil jeg helt lade være med. i stedet vil jeg bede en bøn til noget ukendt, om at han bliver hos mig længest muligt.
for han er ikke hvem som helst. jeg kan være selvisk, unfair og konkliktsøgende. jeg kan få de sindssygeste humørsvingninger. og alligevel orker han hver gang at være forstående og formår at gøre mig glad igen på ingen tid. tak tak tak. for alt det du gør for mig.

jeg føler mig sløj. som om der sidder en fjer inden i mine ører og næse og kilder. jeg nyser konstant og min næse løber. jeg hader det. jeg satser på, at min lykke kurerer mig med lynets hast :)

kender I det, at man af og til bare for lyst til at forandre sig selv? selvom jeg er lykkelig lige for tiden, så er jeg også bare træt af mit hår, træt af mit tøj, træt af mit værelse.. hvis ikke jeg fornyligt havde fået et forhold, der ændrede en del, var det da helt sikkert gået stødt ned af bakke for mig. satser på en ordentlig omgang hos frisøren eller sådan noget.. et eller andet. hvad som helst virkelig. jeg elsker forandringer. og jeg keder mig hurtigt.. en rastløshed og intolerance over for statiske ting har altid været en del af min personlighed. måske er det blot et af de punkter, hvor jeg stadig ikke er særlig moden? i det mindste ved jeg da nu, hvem jeg har lyst til at være kærester med. og det er bestemt ikke noget, som jeg snart bliver træt af. for vores forhold udvikler sig hele tiden. på små områder. og jeg nyder hvert et sekund.