things we lost in the fire

hejhej.

i dag var jeg til matematik eksamen. mundtlig. jeg havde jo egentlig forberedt mig på at dumpe, fordi jeg vidste, der var en chance for det. og jeg ved udemærket, hvor dårlig jeg er til at håndtere dårlige karakterer. derfor forberedte jeg mig på det værste. men det at have læst konstant de sidste 4 dage uden rigtigt at få sovet gav i hvertfald pote, for jeg fik 7 :) på den nye skala. det er jeg satme glad for!!!!

det var hyggeligt at sidde og vente på, at de andre kom ud fra eksamenslokalet i dag. at være glad på deres vegne, at være skuffet på deres vegne. tror virkelig man har brug for den moralske støtte, uanset om man har præsteret at få -3 eller 10. det er så dejligt, at nogen giver en ret i, at det var godt/skidt. så føler man sig mere sikker i sin sag.

jeg lærte noget vigtigt i dag. man skal tænke på, om man er tilfreds i forhold til sin egen præstastion - ikke andres. hvis jeg er overrasket og glad over mit 7-tal, skal jeg lukke tanker om misundelse på dem, der får 10 ud af mit hoved. det er slet ikke det der handler om.. at være bedst. det handler om at leve op til sine egne forventninger eller det, der er bedre.
helt klart dagens lektie!

overskriften på i dags blog kom jeg på, da det for det første er en film, jeg gerne vil se, men også fordi den passer godt til noget jeg har siddet og reflekteret over de sidste par dage.
på en måde er ens liv en togtur.. folk stiger på og er i kort tid ens medpassagerer. men på et eller andet tidspunkt stiger mange af dem af igen og stiger på andre toge. og så kommer der nye til det man selv er i. det skal dog siges, at der selvfølgelig er nogle, der gerne vil rejse hele vejen gennem livet med en, men alligevel kan jeg ikke tænke på, hvor trist det egentlig er, at man mister så mange mennesker, som man på et tidspunkt føler er helt rigtige at have i ens liv.

derfor synes jeg blot jeg vil nævne nogle af de mennesker, som helt klart har betydet noget for mig, men som er steget af på vejen, og som jeg af og til savner at have i mit liv:

dem i england: sam, henry, louis, april, shane, richard, rosie, harry, faybian, amelia, amy, alex, max, zak, jorden, holly, tom, sarah, scott, will, jak, tom, chloe, darren. osv...
ikke fordi de kan læse den her blog, men alligevel sender jeg dem tanker med tak for nogle af de aller bedste oplevelser i mit liv. jeg ville ønske, at jeg kunne genopleve dag- og aftentimer i parken med sommer, rullesmøger, romancer, jokes, godt humør, øl og cider. og med jeres glade smil og dejlige personligheder omkring mig. jeg håber på at kunne komme tilbage engang. og se, hvordan alle har det. savner jer.

andre: lulu, bekki, jesper, troels, emma, line, atusa, emma p., anna, jane, munzer, alex, jimmi, mathias, thomas, sanne, emil osv..
også tak til jer for gode og skidte oplevelser, der har lært mig meget om livet.

og selvfølgelig skal det også lige siges, at der er mindst 50 personer fra min efterskole, som jeg savner at snakke med.

det er alligevel mange mennesker at have mistet på 3 år. det gør mig lidt trist at tænke på. kan jo håbe de stiger på mit tog en anden god gang, hvis vores liv krydser hinanden..

selvfølgelig er fremtiden også lys og god. jeg skylder også mine nuværende venner rigtigt meget. og det er jo klart at livet tager drejninger, som man ikke havde forventet. hvis det ikke gjorde det, ville man jo også gå glip af andre dejlige personer, som man møder på vejen. jeg føler i hvertfald, at jeg på nuværende har en masse gode venner, som jeg nok kommer til at rejse gennem livet med i et godt stykke tid. tak til jer :)

måske er det meget godt, at man mister folk og møder nye af og til. det er vel meningen på en eller anden måde. at man indretter sin vennekreds efter, hvor i sit liv man er.
måske ville toget også blive for fuldt, hvis der aldrig var nogle der stod af, og så ville man slet ikke have tid til at komme tæt på de mennesker, som man virkelig gerne vil tilbringe tid med.
- I ved, hvem i er.

jeg savner nicolai. håber ikke han stiger af toget forløbig <3

ses.