det gør ondt at se noget, der har været så godt falde sammen i ruiner. og apropos det, så er det, at jeg har mistet en af mine bedste veninder lidt det samme. hun er ikke død, men det kunne hun lige så godt være for mig, for hun er ikke den samme mere. den person jeg delte de mærkeligste interesser med, spillede brætspil til langt ud på natten og delte mine ambitioner med.. den person jeg respekterede og elskede er væk. og som regel bliver man gode venner med folk, der betyder meget for én igen, men ikke denne gang. potten er slået i tusinde stykker og spredt ud i alle verdenshjørner, så den aldrig kan blive samlet til en helhed igen.
det er virkelig ubehageligt. især når man skal se på personen hver dag i skolen. det piner mig at se, hvad du har ændret dig til. det piner mig, at du ikke skal være en del af min fremtid. men denne fremmede, som jeg hverken kan finde hoved og hale i, er alligevel ikke en person, som jeg ønsker at have i min fremtid. jeg ville hellere end gerne have hendes gamle jeg tæt på mig til evig tid, men ikke mere.. things were lost in the fire.
men tilbage til mig egentlig forholdsvis spændende liv. der er jo så meget at opleve i verden derude at det er helt vildt. især turen til amsterdam var fantastisk. især fordi jeg delte oplevelsen med de tre piger, jeg gjorde. i wouldnt have it any other way.. vi havde det så pisse sjovt. og der var ingen snak i krogene, men bare en dejlig samling af personer, der alle kunne med hinanden.
især lolle fortjener credit. jeg har aldrig haft en veninde, der er så passende for mig. vi kan dele stort set alting, og jeg vil kun hendes bedste og omvendt. når et venskab er så rent og seriøst, at intet kan ødelægge det, omend ikke drenge-ting, så ved man, at det er holdbart. jeg håber vi skal være venner forevigt <3
og så var der sverige.. det er en dejlig tanke, at der stadig findes utrolige mennesker derude, som man klikker med så snart man møder dem. det kan føles som om, at der er rimelig længe imellem disse sammenstød mellem disse personer, men folks.. det sker stadig. og måske bor de blot lige på den anden side af vandet.. måske behøver man bare rejse et par timer og så har man bare den fedeste aften/dag/nat. Et frisk pust af personer, der får en til at føle sig tilpas, trods man ikke kender dem særligt godt er virkelig den bedste medicin til folk, der af og til er trætte af at bo i det samme lille hus med moar og far på landet, går på det samme gymnasie, hører om de samme af folks problemer hver dag og egentlig føler sig en smule fængslet. ( ja, det er mig selv jeg taler om). Er sikker på, at nogen her kan relatere til dette..
og så var det, at dette sammenstød skete mellem mig og en dreng. det er sjældent, at man fra første øjeblik bare føler sig beskyttet og i gode hænder. det er sjældent, at man første gang man ses kan ligge en hel dag i sengen og putte og nusse og glemme, at verden udenfor eksisterer. det er sjældent, at man så hurtigt ønsker folk i sin fremtid. men det skete.. så tak (:
nå men det her er da nok den længste omgang lort jeg længe har præsteret at nedskrive. så jeg vil smutte og gå i gang med at pakke til ferien :D
shes out.
