The painfull end

I går slog Dennis og op.. Bare det at skrive det.. Se det med ord.. Det er umenneskeligt for mig lige nu. Jeg elsker dig, Dennis. Og jeg ved ikke engang, om jeg har gjort det rigtige. For jeg kan ikke give slip på dig.. Ogd et evd jeg, at jeg er nødt til for at komme videre. Problemet lige nu er, at jeg ikke har lyst til at komme videde. Jeg vil bare spole tiden tilbage til for 2 døgn siden og lade som om intet er sket. Tilbage til tiden hvor jeg var din og mit liv var nærmest sorgløst.
Dét at det var mig, der bragte emnet på bane og tog den endegyldige beslutning gør det på ingen måde nemmere. For nu er jeg efterladt med alle de der 'jamen, hvad hvis vi nu bare'... Hvad hvis vi nu bare havde givet det tid.. Hvad hvis du nu elskede mig, men bare ikke kunne sætte ord på det.. Hvad hvis nu vores forhold havde været som det plejede.. Hvad hvis jeg har taget fejl?
Det driver mig til vanvid.

Alt er en stressfaktor for mig i disse timer. Facebook.. Billeder af os, som jeg har lyst til at slette, men samtidig ikke har lyst til, fordi jeg stadig håber en smule, at vi finder sammen igen. DMI hvor jeg går ind for at tjekke vejret - det plejer du altid at gøre. Påklædning.. Trøjen jeg ved du elsker, og derfor kan jeg umuligt tage den få uden at kaste op. Mine forældres hus.. Her hvor du har været hjemme som en af de få drenge, jeg nogensinde har delt mit liv med. Og de elskede dig.. Mine venner elskede dig. Jeg elskede dig. Jeg elskER dig. Det her føles så forkert uanset, hvordan jeg vender og drejer det.

Og så alligevel ved jeg godt, at der må være noget fornuft i det hele. Ellers havde jeg aldrig taget beslutningen i første omgang. Jeg ved, at du sikkert ville have endt det før eller senere, og at det ville have været mindst lige så forfærdeligt. Og så alligevel ikke.. For det ville have givet mig mere tid med dig. Tid hvor jeg kunne trække vejret og ikke følte at noget ondt og dødbringende voksede i min mave.

Det værste er fremtiden. Jeg ved godt du siger, at der vil gå tid, før du kan finde en pige så speciel som mig. Men den dag kommer.. Og tanken om at det bliver en anden, som du siger the big words til, og ikke mig.. Det gør ondt. Rigtig ondt. Jeg var ikke den rigtige for dig. Jeg var den forkerte for dig. Det er ikke en label jeg nyder.

Midt i mine tårer, der synes at være i overproduktion lige nu, er der dog også et håb. Et håb om at hvis det ikke skal være dig og mig, så skal det være mig og en anden. Jeg håber at jeg i fremtiden vil kune kysse en anden fyr uden at tænke på dig. Det er svært at forestille sig, men fact is at mange mennesker kommer ud af forhold tænkende, at der aldrig vil komme en dag, hvor de har det godt igen. Men disse mennesker vil nok alligevel mene nu, at de tog fejl.

Fuck det her pis.

Journalistiske reflektioner

Og så var det, at jeg var til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen i dag. Det er virkelig svært at spå om resultatet, for jeg har vitterligt ingen anelse om, hvordan det gik. Jeg tror da det gik fint nok, men hvem ved.. Det at skrive har jeg altid set, som det 'jeg kan'.. Men føler nu alligevel jeg er faldet lidt af på den siden gymnasiet. Fik rodet mig ud i nogle lidt for klamme klicheer, som jeg er ret sikker på ikke ligefrem stråler af originalitet. Men nu må vi se.. Fremtiden er i dem der retter dets hænder.

Det er blevet lidt bedre her i Århus.. Har 'genfundet' mit venskab med Aske og i øvrigt lært nogle ret fantastiske mennesker at kende. Det er virkelig en dejlig følelse ikke at skulle lade som om, at man er venner med folk, som man egentlig ikke kan lide, bare fordi man ikke har andre. Ensomhed er ikke en rar ting.. Så hellere hænge ud med en flok duller, der på ingen måde accepterer én.. Eller not? Også underordnet nu.. Det er bare rart at hænge ud med nogle mennesker, der er lige så mærkværdige som mig selv. Så thanx til dem <3>

What's cooking.. Not much. Stener bare spansk på voksne uden chancer og arbejder på sushi.. Og hænger med Dennis selvfølgelig (:

Jeg er begyndt at savne Kbh ud i ekstremerne.. Virkelig. Skal tilbage til min by på et eller andet tidspunkt. Kunne godt komme til at holde af Århus, men så er det da kun pga. de søde mennesker, som jeg fornyligt har hængt ud med. Og for første gang i meget lang tid føler jeg mig faktisk følelsesmæssigt afhængig af min familie. Jeg savner dem, og det er frustrerende, at der er så langt hjem. Sjælland, my love.. Har ikke glemt dig. Jeg kommer tilbage til dig i fremtiden (:

Sidder på Askes fantastiske værelse, hvor det ikke er usandsynligt at vælte over en flaske gin eller at nappe sig en smøg fra et cocktailglas. En alt i alt meget stille og rolig aften. Det er nu også helt i orden en gang i mellem.. Især når der er øl.

ROSKILDE!!!! - er snart. Fuck fucking fuck jeg glæder mig. Det bliver så godt som altid. ER dog ret sikker på, at i år bliver ENDNU bedre end sidste år.. En festival er så god, som man gør den til.

Jeg vil slutte af..

OUT WHORES