Half of you says you're no where near ready, but..

Jeg er lige kommet ud af badet, hvor jeg til min store fornøjelse opdagede, at jeg ikke blot havde fået tegnet Hitlerskæg på overlæben og "KNEP BØRN" på mine knockles i går, men også en ualmindelig flot pik på underarmen.
Deraf tror jeg vist man kan konkludere, at det var en fed aften med hold 1 i går..

Jeg er så super glad for min klasse på uni. De er den klasse, jeg føler jeg altid har fortjent. Der er stort set ingen mennesker, som jeg ikke swinger med. Selvfølgelig er der nogle få BITCHES, men jeg er så ligeglad med deres skeptiske blikke, for drengene er bare fantastiske, og jeg har aldrig følt mig så accepteret før. Og så er der også Line.. For helvede altså.. Man kan godt stadig møde nye soulmates på det her tidspunkt i livet :D

Jeg døjer med en uoverkommelig dovenskab lige for tiden. Kan virkelig ikke tage mig sammen til noget som helst. Læser aldrig lektier, kommer ikke så tit i skole og slacker på en lang række venskaber, som jeg egentlig er glad for, men bare ikke kan overskue at holde ved lige for tiden. For eksempel i går.. Jeg kommer i forvejen sent ud af døren pga. utroligt godt selskab (mere om det om lidt), og så er min cykellås frosset fast, så den ikke kan låses op. Min første tanker burde her være bare at gå ned til metroen, hvilket sagtens kunne være en mulighed, men i stedet tænker jeg: ej fuck det, så gider jeg ikke i skole..
HVAD ER DET FOR NOGET PIS?
Og så spurgte en af mine bedste veninder, om hun måtte sove ved mig efter min fødselsdag om 2 uger (WUHHUUU jeg glæder mig :D) over sms, og selvfølgelig måtte hun det.. Orkede bare ikke lige at svare hende før en uge efter.
Det er simpelthen så åndssvagt. Det ville kræve så lidt energi at få disse ting gjort, og alligevel føles det bare som om nogen tvinger mig til at bestige et fucking bjerg.. Tror det er vinteren. Solen er ikke oppe ret længe, og jeg samler derefter ikke den nødvendige energi.

Tilbage til det gode selskab. Da jeg sad i lørdags med et hoved, der var tæt på at eksplodere og en på alle måder virkelig uhumsk selvopfattelse, havde jeg virkelig ikke regnet med, at aftenen ville blive noget revolutionerende. Jeg skulle nærmest losses ud af døren for at tage med i byen.. Og så var der alligevel noget ved det hele, når nu man kunne møde en person, der var helt igennem awesome!

Jeg ved ikke, hvad mine følelser omkring dette er. Slet ikke.. Jeg ved bare, at tingene har været væsentlig bedre siden i lørdags. Og at det er virkeligt dejligt at nusse, putte og hygge uden at tænke, at det alligevel er meningsløst og uden nogen form for fremtid.. That's all. Men det er for mig også alt for tidligt at tænke i seriøse baner nu. Jeg er nødt til at tage det i det tempo, som jeg ved mine følelser har brug for efter august måneds train wreck.

Jeg er i hvertfald i utroligt godt humør taget i betragtning, at jeg skal fremlægge i morgen om noget jeg ikke ved en skid om, skal på arbejde om tre kvarter og har den syge hovedpine og hold i nakken efter Lines og min lille performance på dansegulvet i går. Haha!

Vi ses på grillen!