Så yea..

Jeg kan se, at man sidste blog er lige inden, jeg skal afsted til staterne. Og for lige at update folk, der rent faktisk læser det her, så havde en ganske udmærket ferie. Udover jeg blev syg og ynkelig.. Udover jeg var på skadestuen (nej, det er ikke ligesom i fjernsynet, hvor du bliver modtaget af George Clooney).. Udover jeg brugte alt, alt, alt for mange penge på ting, som jeg slet ikke havde brug for. Og jeg tror det er med USA som det er med Techno.. Enten elsker man det, eller også kan man ikke udstå det. Og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg ikke er den store fan techno. Selvfølgelig var det fedt at shoppe og gå amok i 10-etagers shoppingcentre, men det hele virker for mig som om, at det er mængden af materialistiske ting, der er grundlaget for alt. Det er pengene, der definerer dig. Det er pengene, der holder dig i live. Har du ikke penge til en forsikring, så må du håbe på, at det går over, når du får lungebetændelse. For der er ikke andet at gøre.. Jeg kan ikke forestille mig at bo i et samfund, hvor tingene hænger sådan sammen. Min rodløshed og trang til at komme væk fra Danmark, der har jagtet mit sind siden jeg var 13 år gammel har pludselig fortaget sig en smule, og er blevet erstattet af en taknemmelighed. 

Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg nu vil blive siddende på min flade resten af mine dage og spise frikadeller og brun sovs. Nej nej.. Jeg synes bare ikke Danmark er så slemt mere. 

Jeg skal stadig se verden.

Det med at se verden er faktisk et stort problem for mig, for jeg har jo mulighederne. Verden rækker ud efter mig og beder mig om at udforske den. Spørgsmålet er bare, hvor man skal begynde. Jeg ved ikke, hvilket retning jeg skal starte med at bevæge mig i. Nu er gymnasiet snart slut, og man kan rent faktisk gøre, som man vil. Problemet opstår så bare, når man ikke ved, hvad man vil. Håber på en tegn, en clue, en åbenbaring, der fortæller mig, hvad jeg skal.

Frustration, mine venner.