nostalgi vs. had

årh det var rart med en masse ferie fra skole og arbejde.
jeg tilbragte 5-6 dejlige dage med nicolai. og det var.. ja.. befriende. som jeg vist har sagt før, lever jeg virkelig bare i nuet, når jeg er sammen med ham. problemerne udenom forsvinder.. der eksisterer kun ting omkring mig, som gør mig glad.

jeg tænker meget over mit såkaldte 'bagland' lige for tiden. hvordan defineres bagland? og i så fald, hvordan er mit så? er det venner og familie, man har kendt hele livet? er bagland også noget med ens tilhørsforhold til området, man er vokset op i? i så fald er en del af mit bagland ikke eksisterende. det eneste, der knytter mig til mig bagland er min familie og mine venner. jeg har INTET bånd til mine omgivelser her på vestsjælland udover det. jeg hader den generelle holdning til tingene, jeg hader deres jantelovspis, jeg hader deres ambitioner, jeg hader overtallet af idioter, der på skift sidder i fængsel og hænger ud foran rådhuset. gud, hvor er jeg på mange måder bare malplaceret. det er meget heldigt, der er en håndfuld mennesker, som jeg alligevel kan relatere til. hvis det ikke var tilfældet, ville jeg da være død for længst.
da jeg var til havnefest med nogle af mine barndomsvenner igår, som idag blot er mine bekendte, understregede det lige det hele. det er så få ting, jeg har at snakke med disse mennesker om. vi tog til afsted, og jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg havde regnet med. en genforening med gamle bekendtskaber, der ville give mig et behageligt, nostalgisk rush?
snart sad jeg blandt 20-30 mennesker, som jeg på en eller anden måde kendte fra fortiden. og jeg følte mig så alene. alene om at have de livsværdier, jeg har. for mig har det ingen, og jeg mener absolut ingen værdi, hvorvidt jeg kan få en 2-værelses eller 3-værelses inde i provinsbyen gørlev. for mig er det på ingen måde vigtigt, om den ene skubbede til den anden og startede et slagsmål foran halballet. jeg kunne ikke være mere fucking ligeglad med, at en af deres venner er kommet i spjældet. han har nok fortjent det.

det kan godt være det er pissehamrende arrrogant at føle sig hævet over andre. - men det gør jeg. hvis ikke højere hævet, så i hvertfald levende i et parallelt univers, hvor man ikke kan kommunikere på tværs af universerne pga. manglende forståelse.

jeg skal bare væk herfra. jeg håber på at holde kontakten med i hvertfald 20 af mine nuværende venner/veninder og min familie. ellers er det fandeme farvel og tobak og ud i det blå til steder og mennesker med bredere horisonter og variende events.

ja ja, man skal værdsætte sit liv og blabla. mange har det værre end jeg. ja, og det ved jeg sgu godt de har. så lad mig tage ud i verden og hjælpe dem til at få det bedre, for de vil satme værdsætte det hele. og vise mig andre sider af verden. det er problemet med folk herude. de har alle mulighederne, men de er ligeglade. de har et valg mellem skidt og godt. og de vælger den semi skidt med en god portion ligegyldighed oven i. de har nok i sig selv. de er ikke det værd.