STRESS!

Klokken er 08.38, og jeg sidder og overveje at skimme mit talepapir til psykologieksamen igennem endnu en gang. Alligevel føler jeg bare ikke, at det ville gøre den store forskel. Jeg bliver slagtet anyway, defineret af en sølle tal pga. min lærers manglende engagement og faglighed. WOW, jeg hader ham. Har lyst til at sprætte ham op og flette julehjerter af hans tarme.. - ej okay, jeg er ikke så voldelig anlagt. Prøver bare at sætte ord på min frustration.

Alligevel er jeg egentlig lidt kold i røven.. For jeg får min hue om 6 dage. Tænk at man slider i 3 år, går halvt ned med flaget af stress over store opgaver og føler at 80% af ens liv foregår på en skole, for derefter at blive belønnet... MED EN HUE! Det er sgu lidt surealistisk, hvis du spørger mig. 

Ej okay, nu skal jeg ikke være så kynisk. Selvfølgelig har jeg fået meget mere ud af det end bare en hat. Jeg har fået venskaber, livserfaring og forhøjet mit intellektuelle niveau. Det må være belønning nok i sig selv (:

Det er mærkeligt med studentertiden. Jeg tror ikke rigtigt, at den er feset ind på lystavlen endnu. Og jeg er bange.. Bange for at jeg ikke når at opleve det helt mentalt, fordi jeg ikke er klar til, hvad der kommer til at ske rundt omkring mig i næste uge. Ville ønske oplevelsen kunne fås på flaske, og at jeg så kunne gå og sippe langsomt til den til sidste dråbe var nøje indtaget og kommet indenbords i mit system. - men sådan er det jo ikke. Må bare prøve at leve så meget i nuet, som jeg nu kan.

Jeg er virkelig ustyrligt glad lige for tiden. Jeg føler for første gang i et år, at jeg rent faktisk kan falde bigtime for en person. Jeg ser en mulighed for en fremtid med ham. Alt andet føles ligemeget. Jeg har ikke set ham i 9 dage nu, men han kommer hjem imorgen. Det er nødt at have været de længste 10 dage i mit liv. Jeg ville ønske, at jeg ligesom ham duden fra heroes kunne bøje tid og rum. Så kunne jeg teleportere mig selv til Norge og kysse dig i fjeldene.. Eller spole tiden frem til fredag, hvor jeg kan omfavne dig og føle, hvordan mit hjerte springer et til flere slag over ad gangen af bare begejstring over at se dig (:

Føler mig totalt som en lille pige på 12.. Haha. I know.. Jeg er ramt!

Hvad skal være dagens kloge ord?

Totalt kliché, men man må indse, at man ikke har mulighed for at trykke pause undervejs i sit liv. Man har ikke mulighed for at træde et skridt tilbage for at beskue en situation som et maleri og nyde, at tiden står stille. For verden venter sgu ikke.. Den kan ikke stå stille.. Selvom det godt nok føles sådan, når man ligger i sengen en hel dag med en person, som man føler kunne være ens bedre halvdel.